Destinationer

Interessentanalyse

Download interessentanalysen som et nyttigt værktøj til din projektledelse. Interessentanalysen giver bl.a. input til din kommunikationsplan, forandringsledelse og viden om mulige interessekonflikter. Som projektleder skal du facilitere workshops og fokusgrupper for at få viden fra de vigtigste interessenter. Du skal skabe accept for projektets løsninger hos interessenterne. Det kræver, at du kender interessenterne, deres ønsker og bekymringer.

Fuld beskrivelse

Formålet med interessentanalysen er at afdække, hvem interessenterne er og prioritere de vigtigste interessenter. Som projektleder skal du forstå interessenterne og deres opfattelse af projektet, så du kan igangsætte tiltag for at håndtere interessenterne. Værktøjet består af en række skabeloner, som er lige til at bruge i projektteamet. Skabelonerne findes både i Power Point og Word.

Hvornår bruges interessentanalysen i projektet?

  • Interessentanalysen bør foretages så hurtigt som muligt. Projektejer og projektleder bør udarbejde den første interessentanalyse inden teamet bliver udvalgt.
  • Derefter bør projektleder og team udarbejde en risikoanalyse, så snart teamet er nedsat, for at få et billede over det politiske landskab projektet skal gennemføres i.
  • Interessentanalysen er grundlaget for udarbejdelsen af en attraktiv projektmålsætning, hensigtsmæssig og accepteret fremgangsmåde i projektet, accepteret beslutningsproces, organisering med involvering af de rette personer, målrettet kommunikationsstrategi, identifikation af nøglepersoner og forebyggelse af mulige interessekonflikter.
  • Interessentanalysen skal løbende revideres og vedligeholdes gennem projektet. Specielt hvis der opstår overraskelser, som interessenter der reagerer anderledes end forventet, eller der dukker uventede eller ”glemte” interessenter op.

Sådan gør du

Interessentanalysen kan gennemføres med forskellige formål og forskellige vinklinger. Derfor er der her i værktøjet eksempler på forskellige skabeloner og matricer, som kan anvendes i forskellige situationer, men princippet og fremgangsmåden er fælles.

1) Saml de relevante deltagere og gennemfør en brainstorm over emnet: Hvem er interessenterne til dette projekt? Interessenter er personer der kommer i berøring med eller bliver berørt af projektets gennemførelse eller effekten af projektet. Noter interessenterne på Post-it lapper, så der senere kan foretages en sortering (en interessent pr. Post-it lap).

2) Sorter og prioriter interessenterne ved hjælp af matrix 1, 2, 3 eller 4. Den valgte matrix kan optegnes på et flipoverpapir, hvorefter de forskellige Post-it lapper placeres på den relevante position. Der kan anvendes en kombination af de forskellige sorteringsmatricer.

  • Matrix 1 er en generel analyse, hvor interessenternes placeres ud fra deres viden og indflydelse
  • Matrix 2 anvendes for at vurdere, hvor hårdt de forskellige interessenter rammes af en given forandring. Dette er en vurdering af forandringens effekt for interessenterne
  • Matrix 3 anvendes til at kortlægge interessenternes opfattelse og adfærd.
  • Matrix 4: anvendes i forandringsprojekter og matrixen vurderer forandringens effekt på den enkelte og interessenternes involvering.

 3) Beskriv de vigtigste interessenter ved hjælp af skabelon 5 eller 6

  • Skabelon 5: Beskrivelse af den enkelte interessent anvendes i projekter generelt.
  • Skabelon 6: Beskrivelse af nøgleinteressenterne i forandringsprocessen anvendes til beskrivelse af nøgleinteressenterne i organisatoriske forandringsprojekter.

Se den udførlige beskrivelse af fremgangsmåden i PowerPoint værktøjet. Word værktøjet indeholder udelukkende skabelonerne. Værktøjet er så generelt, at det kan anvendes, selvom du arbejder efter principperne i IPMA, Prince2, PMI eller agile metoder som Scrum eller Half Double.

 

 

quote

"Methodology alone accounts for about 6% of project success"

- Joslin & Müller

Hvem er airborn leadership?

Som projektleder har jeg altid ønsket mig et sted, hvor jeg kunne klikke ind og få inspiration, relevant viden og konkrete værktøjer, uanset tidspunktet og hvor jeg var. En trådløs værktøjskasse hvor viden kom til mig gennem luften. En hjælp der kunne give mig et konkret løft i min nuværende udfordring.

Du har aldrig været vigtigere som projektleder. Projekter er motoren i udvikling af en bedre forretning, nye produkter, forbedringer i samfundet og den globale omstilling til bæredygtig energi og produktion. Dit lederskab er derfor altafgørende. Som leder og projektleder er du værktøjet, der skaber resultaterne.

Jeg håber airborn leadership kan være din gateway til viden indenfor projektledelse, uanset hvilken rejse du er på.

John Ryding Olsson Grundlægger & forfatter
John Ryding Olsson Grundlægger & forfatter John Ryding Olsson

Søger du luft under vingerne?

Bliv opdateret med ny viden og nye værktøjer direkte i din indbakke