Destinationer

Projektlederens seks ledelsesroller

21. november 2024admin

Ledelsesroller

Erfarne projektledere ved, at det ikke er nok at lede opgaven. Skal projektet have succes og skabe forretningsmæssig effekt, er der tre persongrupper, som skal ledes effektivt. For det første skal energien sættes fri i projektteamet, så de yder deres bedste.

Interessenterne skal involveres og tages i ed. Ledelsen skal bane vej for projektet, bakke op med de nødvendige ressourcer og beslutninger. Endelig skal du lede dig selv. På kort sigt skal din ledelse tilpasses projektet og på den lange bane skal du udvikle din ledelseskompetence.

Dit projektlederskab er afgørende for projektets effekt. 73,9% af alle projekter fejler pga. manglende lederskab! Du er derfor afgørende som projektleder. Som projektleder skal du varetage seks forskellige ledelsesroller – ofte flere af dem samtidigt.

Dine seks ledelsesroller omfatter

  • Ledelse fremad – at designe projektet med fokus på effekt
  • Ledelse bagud – at sikre effekten gennem hurtig læring
  • Ledelse opad – at få mandat og ressourcer til at skabe strategisk udbytte
  • Ledelse nedad – at frigive energi og deltagernes fulde potentiale
  • Ledelse udad – at involvere organisationens viden, sikre opbakning og effekt
  • Ledelse indad – fintuning af din ledelsesstil og din udvikling på sigt

Figuren viser de seks ledelsesroller og et typisk projektforløb. PC-projektledelsesspillet Go Green er opbygget over dette projektdesign og de seks ledelsesroller. Det samme er bogen: Projektlederskab – effekt til tiden.

I det følgende vil indholdet af de seks ledelsesroller kort blive beskrevet.

Først de to klassiske roller, som kan betragtes som management-roller

Ledelse fremad: Ledelse af opgaven. Udarbejde projektstrategi og projektdesign. Udvikle en detaljeret målsætning med SMARTe effektmål. Organisere projektet og etablere en ledelsesstruktur med klar rollefordeling. Sikre en overordnet og detaljeret planlægning, estimering og budgettering. Foretage risikohåndtering og ændringsstyring.

Ledelse bagud: Vurdere status og skabe læring. Opfølgning på tid, budget og kvalitet. Sikre effektopfølgning og gevinstrealisering. Gennemføre reviews, høringer, test, evaluering og sikre læring. Give feedback og udvikle en positiv feedbackkultur.

Derefter kommer fire roller som handler om ledelse af mennesker – lederskab

Ledelse opad: Ledelse af projektejer og styregruppe. Sætte projektet på dagsordenen og sikre de nødvendige rammer. Business case, projekteffekt og sammenhæng til strategien. Ressourcer, dit mandat og råderum. Forhandling, beslutninger og godkendelser

Ledelse nedad: Ledelse af projektteamet. Etablere, udvikle og lede projektteamet. Motivation, ledelsesstil, feedback, konflikthåndtering, coaching og mødeledelse. Beskytte projektgruppen mod forstyrrelser. Ledelse af eventuelle underleverandører.

Ledelse udad: Håndtering af interessenter. Forventningsafstemning med interessenterne, skabe accept og ambassadører gennem involvering. Modtage viden om behov og bekymringer. Udvikle relationer, forandringsledelse, kommunikation, facilitering og håndtere det politiske spil.

Ledelse indad: Selvledelse. Udvikling af ledelsesstil på lang sigt og justering af ledelsesstil på kort sigt. Søge feedback, være reflekterende og proaktiv. Være bevidst om vaner, integritet, empati, troværdighed og tænke vind/vind. Udvikle og vedligeholde egne værdier og ledelseskodeks.

Referencer:

  • Bogen: Projektlederskab – effekt til tiden er bygget op over de seks ledelsesroller: https://airbornleadership.com/book/projektlederskab…effekt-til-tiden/
  • E-læringsmodulerne gennemgår de seks ledelsesroller:   https://airbornleadership.com/e-learnings/
  • Projektledelsesspillet Go Green bygger på de seks ledelsesroller:   https://airbornleadership.com/e-learning/spil/

 

quote

"Unless commitment is made, there are only promises and hopes... but no plans."

- Peter Drucker

Hvem er airborn leadership?

Som projektleder har jeg altid ønsket mig et sted, hvor jeg kunne klikke ind og få inspiration, relevant viden og konkrete værktøjer, uanset tidspunktet og hvor jeg var. En trådløs værktøjskasse hvor viden kom til mig gennem luften. En hjælp der kunne give mig et konkret løft i min nuværende udfordring.

Du har aldrig været vigtigere som projektleder. Projekter er motoren i udvikling af en bedre forretning, nye produkter, forbedringer i samfundet og den globale omstilling til bæredygtig energi og produktion. Dit lederskab er derfor altafgørende. Som leder og projektleder er du værktøjet, der skaber resultaterne.

Jeg håber airborn leadership kan være din gateway til viden indenfor projektledelse, uanset hvilken rejse du er på.

John Ryding Olsson Grundlægger & forfatter
John Ryding Olsson Grundlægger & forfatter John Ryding Olsson

Søger du luft under vingerne?

Bliv opdateret med ny viden og nye værktøjer direkte i din indbakke