Maslows behovspyramide

Hvad kendetegner os, når er vi motiverede?

Folk der bare passer deres arbejde, er ikke motiverede. Det er måske lidt provokerende sagt, men  David Rees 2000, skriver at en motiveret projektgruppe i længere perioder opnår præstationer, som ligger langt over deres sædvanlige præstationsniveau.  Den motiverede gruppe yder mere, sikrer højere kvalitet, har højere arbejdsmoral og øger chancerne for succes. Men hvad er det, der motiverer den enkelte i projektet?

Mennesker motiveres af uopfyldte behov i en bestemt rækkefølge

Motivation kan både forstås som tilfredsstillelse af de menneskelige behov eller mere procesorienteret med udgangspunkt i forventning, målsætning, belønning eller en balance, man gerne vil opnå. Til trods for, at Maslows behovspyramide er helt fra 1943, så er den så godt kendt, at den udgør et passende udgangspunkt for begrebet motivation. En central pointe i Maslows behovspyramide er, at mennesker har en række basale behov, som først skal opfyldes, inden det næste behov aktiveres. Som udgangspunkt må vi sige, at mennesker har behov, der kan opfyldes via deres job. Nogle af disse behov er mere basale end andre, men mennesker er drevet eller motiveret til at tilfredsstille deres behov.

Ifølge Maslow arbejder vi for at tilfredsstille disse behov, som opstår i en bestemt rækkefølge. Når den ene type af behov er opfyldt, vil et andet og højere behov opstå. Behovene bliver altså opfyldt i en bestemt rækkefølge. Det er rigtig vigtigt at forså, at der er tale om en pyramide, hvor de grundlæggende behov skal være dækket, inden man interesserer sig for det næste behov. Til gengæld er det de uopfyldte behov, der motiverer. Du kan stå over for en projektdeltager, hvor du har gjort alt muligt, for at vedkommende skal være motiveret, men hvis kæresten er blev arbejdsløs eller alvorligt syg, så er det grundlæggende sikkerhedsbehov ikke dækket.

Maslows behovspyramide har følgende trin

• Fysiologiske behov: De primære behov som vand, føde, søvn og hvile. Hvis ikke vi får vores 7 til 8 timers søvn er vi ikke så lette at motivere.
• Sikkerhedsbehov: Behovet for at føle tryghed og stabilitet privat og i arbejdssituationen. Hvis kæresten har fået en alvorlig diagnose, er vi derfor ikke så lette at motivere.
• Sociale behov: Behovet for at være sammen med andre mennesker, have venskaber, og relationer, som er baseret på følelser. Så hvis der er dårlig stemning eller kliker i teamet, er vi ikke så lette at motivere.
• Selvagtelsesbehov: Behovet for at føle sig værdifuld og kompetent, at opnå selvrespekt og opnå anerkendelse fra andre. Så hvis projektlederen tromlede os ned på sidste møde, er vi derfor ikke så lette at motivere.
• Selvrealisering: Behovet for at bruge sig selv, udfolde sin kreativitet og fokusere på sine personlige udviklingsmuligheder og realisere disse. Så hvis vi kun får tildelt skodopgaverne i projektet, er det svært at være motiveret.

Han opfattede de tre nederste niveauer som såkaldte mangelbehov, der opstår, når organismen mangler noget. Disse mangler eller behov virker som drivkraft, indtil behovet er dækket.

De to øverste niveauer anså Maslow for at være fyldt af vækstbehov. Mangelbehovene kan mættes, og på den måde står de i modsætning til de to øverste behov, som ikke kan mættes. Mangelbehovene er normalt de stærkeste, og det betyder, at behovene for selvhævdelse og for selvrealisering træder i baggrunden, hvis et eller flere af mangelbehovene ikke er dækket.

Clayton Alderfer har udviklet en tilsvarende teori med tre grundlæggende temaer, man kan betegne eksistens, relationer og udvikling.

Abraham Harold Maslow blev født i 1908. Han var amerikansk psykolog, der er bedst kendt for Maslows behovspyramide, der var baseret på at opfylde medfødte menneskelige behov i en prioriteret rækkefølge. Maslow var psykologiprofessor ved Alliant International University, Brandeis University, Brooklyn College, New School for Social Research og Columbia University. I General Psychology Survey fra 2002, er han rangeret som den tiende mest citerede psykolog fra det 20. århundrede.

Maslows ideer er af amerikanske empirikere blevet kritiseret for deres manglende videnskabelige evidens. Desuden er behovet for hierarki blevet anklaget for at have en kulturel bias, der hovedsagelig afspejler vestlige værdier og ideologier.

Maslows bøger om motivation

• Motivation and Personality (1st edition: 1954, 2nd edition: 1970, 3rd edition 1987)
• Eupsychian Management, 1965; republished as Maslow on Management, 1998
• The Psychology of Science: A Reconnaissance, New York: Harper & Row, 1966; Chapel Hill: Maurice Bassett, 2002.
• Toward a Psychology of Being, (1st edition, 1962; 2nd edition, 1968)
• The Farther Reaches of Human Nature, 1971

Referencer vedr. motivation

• A Theory of Human Motivation (originally published in Psychological Review, 1943, Vol. 50 # 4, pp. 370–396).
• Future Visions: The Unpublished Papers of Abraham Maslow at E.L. Hoffman (Editor) 1996