Destinationer

Forstå usikkerheden i hele projektetforløbet

18. januar 2020John Ryding Olsson

Usikkerheden forsvinder ikke i projektets livs cyklus, når vi jagter effekten!

Opfattelse er, at vi gennem projektet vil opleve faldende usikkerhed og stigende erkendelse. Vi er dog nødt til at tage nogle vigtige beslutninger tidligt i forløbet. Disse beslutninger reducere usikkerheden om mål, indhold og ressourcer. Denne opfattelse bygger på, at projektet slutter ved leverancerne.

Hvis projektet først slutter når effekten er i hus, så omfatter usikkerheden også effekten i organisationen og på markedet. Så oplever vi forløbet til højre, hvor der gennem hele projektforløbet findes usikkerhed. Usikkerheden består af to komponenter. Den operationelle usikkerhed i projektet og den kontekstuelle usikkerhed i organisationen og omgivelserne.

Vi kan nedbringe usikkerheden i opgaveløsningen, men usikkerheden i omgivelserne, som skyldes teknologiske udvikling, konkurrenters tiltag, konjunkturer, de politiske vinde – den kan ikke nedbringes. Selv om vi opnår mere viden, opstår nye forhold, som kræver yderligere viden. Beslutninger der er taget bliver uaktuelle eller åbnet igen.

Beslutninger tages ikke på oplyst grundlag, beslutningerne bliver politiske, det handler om at skabe legitimitet. Vi tilfredsstiller i stedet for at optimere. Vi løser de problemer, som de toneangivende synes er relevante. Mål er til forhandling og kan flyttes ud fra de der interesser der er i spil. Det vigtige er at tilstrækkelig mange kan samles om resultatet.

Vi kan ende i skraldespandsmodellen hvor fire forudsætninger skal opfyldes, for at der tages en beslutning. Der skal være et problem, en anledning til beslutningen, nogle løsningsforslag, og nogle deltagere der har energi og motivation for at tage denne beslutning. Disse fire forudsætninger svæver rundt i organisationen og hvis de mødes tages beslutningen – ellers ikke.

Hvordan sikre du, at dine beslutninger har legitimitet hos den rigtige gruppe mennesker, der kan sikre projektets effekt?

quote

"Efficiency is doing things right; effectiveness is doing the right things."

- Peter Drucker

Hvem er airborn leadership?

Som projektleder har jeg altid ønsket mig et sted, hvor jeg kunne klikke ind og få inspiration, relevant viden og konkrete værktøjer, uanset tidspunktet og hvor jeg var. En trådløs værktøjskasse hvor viden kom til mig gennem luften. En hjælp der kunne give mig et konkret løft i min nuværende udfordring.

Du har aldrig været vigtigere som projektleder. Projekter er motoren i udvikling af en bedre forretning, nye produkter, forbedringer i samfundet og den globale omstilling til bæredygtig energi og produktion. Dit lederskab er derfor altafgørende. Som leder og projektleder er du værktøjet, der skaber resultaterne.

Jeg håber airborn leadership kan være din gateway til viden indenfor projektledelse, uanset hvilken rejse du er på.

John Ryding Olsson Grundlægger & forfatter
John Ryding Olsson Grundlægger & forfatter John Ryding Olsson

Søger du luft under vingerne?

Bliv opdateret med ny viden og nye værktøjer direkte i din indbakke